prepping - livsstilen

Prepping – hvad er det? Og hvad vil det sige at være en “prepper”?

Prepping kommer fra det engelske ord “prepared,” som betyder forberedt. Betegnelsen dækker over det fænomen at man forbereder sig på at kunne overleve i ekstreme krisesituationer, hvor hele – eller dele af – samfundet kollapser.

Det kunne fx være på grund af naturkatastrofer, terror, pandemier, eller den meget usandsynlige: zombie apokalypse.

En “prepper” er således en person, der forbereder sig på den værst tænkelige situation, hvor samfundets normale måde at virke på, er sat ud af spil. Det vil sige en situation, hvor man ikke længere bare kan gå ned i supermarkedet og købe mad og andre fornødenheder som fx toiletpapir og sæbe.

Der er heller ikke længere noget vand i vandhanerne, eller strøm i stikkontakten, for vandværkerne og elværkerne er sat ud af drift. Måske fordi de er bombet i smadder, eller en panpedemi har gjort det af med alle dem, der er i stand til at opretholde deres funktioner.

Bevæger du dig ned i supermarkedet for at se om det alligevel stadig skulle være åbent, opdager du at lovløshed og kaos hersker udenfor. Folk er pressede, bange og desperate. Alle vil gøre, hvad de kan for at skaffe mad til sig selv og deres familier – koste hvad det vil.

Og det betyder at folk stjæler alt, hvad de kan komme i nærheden af, som de mener kan hjælpe dem. Alle fødevarer er væk fra butikkerne, og folk slår hinanden ned for en liter mælk, eller en pakke rugbrød.

Bliv indendøre

I sådan en situation er det bedst at blive indendøre – og barrikadere sig!

Men efter et stykke tid, måske kun et par dage, alt efter, hvor meget mad og drikke, I har i huset, bliver I nødt til at bevæge jer ud, for at finde noget at drikke og spise. Og derude er man i dén grad i fare.

Men hvis man var forberedt på sådan en situation, ville det ikke være nødvendigt at gå ud. Så ville man kunne klare sig med, hvad man havde derhjemme af dåsemad, kiks, ris og vand i 20 liters dunke, og hvad man ellers havde forberedt lagre af med langtidsholdbart mad.

Dette er et scenarie, hvor prepping ville være kommet til gode.

Preppere, der tager deres prepping seriøst, foretrækker at bo på landet fremfor i byen, da man er alt for udsat i byen i tilfælde af kaos og lovløshed.

På landet vil man også kunne leve af at dyrke jorden og gå på jagt og på den måde være selvforsynende. Det er da også mange preppere, der tager jagttegn, netop så de har mulighed for at kunne jæge (og muligvis forsvare sig mod andre i ekstreme situationer).

Er prepping nødvendigt i Danmark?

Giver prepping overhovedet mening i et land som Danmark?

Danmark er et land, der aldrig rigtig har oplevet virkelig alvorlige katastrofer. Vi har ingen naturkatastrofer, såsom jordskælv og tyfoner, der hærger landet og gør at der ingen vand og el er længere. Af den grund betragter gennemsnitsdanskeren det nok for meget usandsynligt at der skulle indtræffe en katastrofe her.

Derfor er det heller ikke så mange, der mener at det er nødvendigt at preppe.

Senest har vi under coronakrisen dog set en lille forsmag på, hvordan folk vil reagere under en katastrofe. Med udsigt til at man ikke kunne komme i supermarkedet det næste stykke tid, begyndte folk at hamstre. Det var i det små og nåede aldrig at blive grimt, som man fx så det i USA.

Men det gav en forsmag på i hvor høj grad og, hvor hurtigt folk kun tænker på sig selv først og fremmest, og er ligeglade med andre. Så derfor kan der være en vis ræson i at fx ligge inde med et lille lager af langtidsholdbar mad.

Ekstreme vejrforhold kan forårsage kriser

I Danmark er vejret inden for de seneste ca. 10 år blevet mere ekstremt, hvilket potentielt vil kunne forårsage visse katastrofelignende situationer i mere eller mindre afgrænsede områder. Fx kan ekstremt nedbør medføre oversvømmelser, som for en periode kan afskære supermarkeder, bagere og andre fødevarebutikker fra at modtage nye forsyninger.

Ekstremt vejr er blevet mere almindeligt i Danmark

Og hvis de ugentlige leverancer til supermarkedet stopper pga. ekstreme vejrforhold, eller fx som følge af strejker, eller strømafbrydelser, vil konsekvensen være at folk hamstrer, hvad der er, og så vår der ikke mange dage, før supermarkedshylderne er tomme.

“We cannot prevent natural disasters but we can and must equip individuals and communities to stand up to them, in the best possible way.”
Kofi Annan, UN Secretary General, October 2005

Det vil sandsynligvis være uventede og nogenledes pludselige omstændigheder og hændelser, der vil vende den trygge, almindelige dagligdag på hovedet. Vi er vant til at have adgang til friske faødevarer på næsten ethvert tidspunkt af året i vores supermarkeder eller afhente friske varer dagligt hos bageren, slagteren og grønthandleren.

Set i dette lys kan det have sine fordele at preppe til en vis grad. Ligesom det er en god idé at have en ulykkesforsikring i tilfælde af at noget går galt, så kan man betragte prepping på samme måde – nemlig som at (for)sikre sig mod, hvad der potentielt kan gå galt, men som forhåbenligt aldrig vil gå galt. Det er godt at være forberedt og man vil sætte stor pris på at man har gjort sig ulejligheden, hvis det så endelig går galt.

Forskellige prepping handlemåder

  • Sørg for at have rent drikkevand på lager fx i en 20 liters dunk. I tilfælde af at vandforsyningen bliver enten forurenet, eller beskadiget på den ene eller anden måde, der gør at man ikke længere bare kan tænde for vandhanen og få rent vand.
    Er det gået så galt at man er tvunget væk fra sit hjem, og man har søgt flugt i naturen, er det vigtigt at have et aggregat til vandrensning.
  • Sørg for at have mad på lager, der kan holde sig i lang tid. Fx kiks, knækbrød, havregryn, ris, nødder og lignende.
    Er der ingen elektricitet, vil et gasblus med dertil hørende gasflaske være nyttigt.
  • Er der ingen elektricitet, kan man gøre brug af mini solcelleopladere, til at oplade fx mobiltelefon etc.

Man kan fx også preppe til nogle specifikke krisesituationer, som er mere sandsynlige at man kunne komme ud for. Det kunne fx som nævnt være ektremt vejr, der gør at man ikke har adgang til dagligvarer – her kunne man preppe ved at have lagre af langtidsholdbar mad.
Eller det kunne fx være brand i en lejlighed, hvor man ikke kan komme ud af hoveddøren, og man bor på 3. sal.

Der kunne éns prepping bestå i at anskaffe sig en sammenfoldelig rebstige (helst lavet af så meget metal som muligt) til at fastgøre i vindueskarmen og smide ud af vinduet, så man kan slippe ud af lejligheden på dén måde.

Uanset hvilken situation, man prepper til, er der ingen tvivl om at det er en god idé at være forberedet i et vist omfang, hvis en ekstrem situaion skulle opstå.