løbecykel - livsstilen

Løbecykel lyder som løbehjul, men er ikke helt det samme. En løbecykel er beregnet til små børn, og er lavet for at hjælpe dem med at vænne sig til fornemmelsen af hvordan det er cykle.

En løbecykel har ingen pedaler, og man kommer fremad ved at løbe med benene på jorden – heraf navnet. De bruges som regel af børn i 2-6 års alderen, og er meget populære til de helt små børn som træningscykel inden de får en rigtig cykel med pedaler.

Fordele ved en løbecykel

Én af de største fordele ved løbecykler er helt klart at den kan bruges af helt små børn, så de hurtigere kan få en fornemmelse for at holde balancen på en cykel, og hvordan det er at trille afsted.

Dette giver en selvsikkerhed og tryghed ved cyklen, der gør at overgangen til en pedalcykel bliver nemmere og hurtigere.

Til de allermindste kan man også få en løbecykel med 4 hjul, som gør at det er endnu nemmere for dem at holde balancen, da den står stabilt og det er umuligt at vælte med den. Dette gør den helt ideel for de mindste. Med 4 hjul på løbecyklen kan børn helt ned til 1 år køre på den.

Kan anvendes både inde og ude

Løbecyklens lille størrelse og dens støjsvage hjul gør, at den sagtens kan bruges indendørs også uden at det støjer, og uden at gulvet tager skade. På denne måde kan der også øves med cyklen, når vejret ikke er til at være udenfor i.

God til at træne balancen

Med en løbecykel får barnet trænet forskellige ting, der vil være gavnlige på sigt, og ikke kun hvad angår det at cykle. Det vil fx i høj grad udvikle barnets motoriske sans, dets balanceevne, gå/løbe-bevægelsen, koordination og rumlige sans.

Disse ting, er alle nytige for ethvert barn, og en fordel at lære så tidligt som muligt, for at stimulere barnets udvikling i disse henséender. Det er også noget, der kan gavne senere i barnets liv, og give det en fordel i sport og idræt og måske endda være medvirkende til at et skjult talent indenfor en specifik idræt opdages tidligere end man ellers ville have gjort.

Sikker at bruge

En løbecykel er meget sikre at bruge for de mindste, da det er nærmest umuligt for dem at falde med den. Dette skyldes at de hele tiden kan nå jorden med benene.

Her er nogle af de ting, der gør en løbecykel sikker i brug:

  • Barnet kan hele tiden nå jorden med fødderne og dermed med det samme tage fra, hvis de skulle være ved at vælte til siden
  • En løbecykel har punkterfri dæk, hvilket gør at der ikke opstår en situation, hvor cyklen kommer ud af kontrol pga. en pludselig punktering
  • Dækkene har mønstre, der bevirker, at cyklen står yderst godt fast på diverse underlag
  • Styret kan ikke dreje hele vejen rundt, hvilket gør at barnet ikke kan svinge skarpt og dermed vælte, eller køre galt
  • Sadlen på en løbecykel er ofte polstret, hvilket minimere risikoen for, at barnet falder af i farten 
#