Fleischer om livsstil | Det bli'r fedt!
0
home,blog,ajax_updown_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-2.0,wpb-js-composer js-comp-ver-4.4.4,vc_responsive

Affirmations 1.0

Jeg har gået lidt som katten om den varme grød, i forhold til at få skrevet mine affirmations færdige. Jeg har selvfølgelig haft en masse undskyldninger, gode undskyldninger om at jeg har haft for meget at lave eller ikke har haft roen til at gøre det eller at min kone gerne ville snakke lige som jeg havde sat mig for at skrive dem.

I går aftes checkede vi ind på Hotel Helnan Marselis, efter en dag på Finders Keepers i Århus, med vores firma (det må blive en anden blogpost – til den utålmodige så kig her). Jeg har tidligere boet her på hotellet og nyder det, at det ligger lidt afsides i forhold til byen og at det ligger lige ved vandet og skoven. Denne gang er jeg dog blevet mobbet lidt for min, åbenbart gamle (lad os kalde den konservative) smag i hoteller og ja det er da ikke nyt og mega moderne, men lige noget for mig og så den beliggenhed og ro der er her. Jeg nyder det.

Efter vi havde checket ind og jeg havde brugt 20 minutter i saunaen på at få varmen, messen blev holdt i en meget meget kold hal, skulle vi op og spise på Restaurant Thors Mølle. Endnu en vild beliggenhed, midt i skoven. Åbenbart var det nyligt overtaget, i november 2015, og de havde derfor ikke gjort så meget for at reklamere for stedet. Det betød at vi kun delte stedet med et andet selskab på 4 personer. Så der var god tid fra tjenerens side. Vi fik en dejlig menu, med god vine til. Højdepunktet var forretten, skindstegt rødspætte på græskarmos) og den dertilhørende Riesling.

Finders Keepers Århus. Inklusiv Helnan Marselis og Restaurant Thors Mølle.

Det var så fuglene sang. Da vi var færdige med maden og vinen og havde betalt, endte vi med at stå og tale med tjeneren, Mads, i 20 minutter, han var virkelig behagelig og spændende. Blandt andet havde han et koncept der hedder “mad og venner”, kig eventuelt på facebook efter den gruppe. Så fint. Jeg håber at møde Mads igen og netværke lidt mere med ham, måske til en omgang mad og venner.
Så alt i alt en dejlig aften i fantastiske omgivelser.

 

Udsigten fra mit værelse er intet mindre end fantastisk og jeg tror det var det som fik mig inspireret til at få gjort mine affirmations færdige. Jeg var det rigtige sted, fysisk og mentalt.

Finders Keepers Århus. Inklusiv Helnan Marselis og Restaurant Thors Mølle.

Her er de så:

Jeg, Nikolaj, er god nok lige som jeg er.
Jeg har stor tro på og håb for fremtiden.
Jeg er tro mod mig selv og er fri af hvad andre tænker om mig.
Jeg er en god rollemodel for mine børn og går forrest med det gode eksempel.
Jeg lever sundt, både mentalt og fysisk.
Jeg er god til at lytte og empatisk.
Jeg er tålmodig, men handler beslutsomt.
Jeg har en god ro og balance.
Jeg tilgiver alle hver dag, specielt mig selv.
Jeg er en løber, det er jeg født til at være og det falder mig naturligt. Løb er en del af min livsstil.
Jeg står ved mine mål og drømme og jeg arbejder fokuseret på at nå dem.
Når jeg fejler er det en del af min rejse og jeg bruger det som læring, men det stopper mig ikke.
Jeg er hårdtarbejdende, entreprenant, motiveret og fokuseret.
Jeg har et højt energi niveau, er entusiastisk og stolt af hvad jeg laver.
Jeg besidder visionen og modet til at bruge mit talent effektivt.
Jeg er ambitiøs, dristig og selvsikker, men stadig ydmyg.
Jeg lærer og udvikler mig hele livet.
Jeg deler og lærer fra mig af mine erfaringer og min viden.
Jeg værdsætter og bruger de muligheder livet giver mig og forfølge dem.
Til aften:
Jeg vil sove godt og drømme positive drømme. Jeg vil vågne fyldt med energi og udhvilet. I morgen bliver en god dag.
Til morgen:
I dag bliver en god dag.
De er i version 1.0 og jeg forestiller mig de er dynamiske, men mit mål var at få dem lavet, så jeg kunne begynde at bruge dem.

Meditation

Meditation er på listen over ting jeg tror skal være en del af et godt liv. Sammen med blandt andet yoga og nære relationer. Jeg er sikker på det bliver mere og mere vigtigt i den travle del af verden jeg lever i. Vi bliver bombarderet med information hele tiden og vi skal blandt andet derfor tage stilling til ting hele dagen lang. Jeg tror vi hver især har en “beslutnings” beholder med X antal beslutninger vi kan tage hver dag. Den variere lidt fra dag til dag, afhængig af din dagsform. Når vi når vores maksimum for dagen, bliver vi nødt til at lade op for at kunne tage flere beslutninger. I hvert fald hvis de skal være gode. Se lidt mere om fænomenet decision fatigue her .

Jeg tror egentlig jeg ligger ret lavt sammenlignet med mange andre på antallet af beslutninger jeg kan tage på en dag. Nogen gange kan jeg hade at skulle tage beslutninger og ender med næsten ikke at kunne tage en endelig beslutning. Ofte vil jeg næsten hellere have at andre tager beslutningen for mig. “Ej skat, skal jeg ikke blive hjemme fra den løbetur, du kan da ikke være alene når du er syg?” (Sagt til min let syge 9 årige datter, der faktisk helst vil være alene)

Der er sikkert også andre faktorer der spiller ind, blandt andet at jeg ved, at et valg samtidig er et fravalg og det har jeg det enormt svært ved. En lille sjov anekdote fra da jeg var barn, for der kan jeg uden at lyve sige jeg var slikmutters yndlingskunde. Det foregik på denne måde når jeg kom ind i hendes slikbutik: Jeg overvejede nøje hvad jeg skulle have og når det blev min tur, gik det stærkt, for 50 øre af det, 1 kroner af det og så videre indtil jeg havde købt for mine 5 kroner. Andre børn kunne jo stå i flere minutter og have svært ved at beslutte sig. Den gang var jeg virkelig i beslutnings topform. Måske jeg lige frem toppede for tidligt eller også var der bare ikke så mange andre vigtige beslutninger jeg skulle tage i løbet af en dag.

 

En af mine måde at lade min beslutningsbeholder op på er ved at meditere. Det giver et break, hvor jeg bare er (eller prøver at være) og hvor jeg ikke tager beslutninger.

Meditation

Jeg mediterer også for at finde en indre ro og balance, noget jeg gerne vil kunne overføre til resten af mit liv og ikke kun de minutter jeg mediterer. Jeg bruger det også som en del af min personlige udvikling og jeg håber det på sigt vil give mig indsigter som jeg ellers ikke vil have opnået. På den måde gør jeg det heller ikke kun for min egen skyld, men håber at min familie og mine venner også får en bedre version af mig i deres liv.

 

Jeg har brugt flere forskellige apps til at hjælpe mig med at meditere og har i en periode også gået på en klinik hvor jeg fik målt mine hjernebølger, specifikt alfa og theta bølger for at se om jeg var i en meditativ tilstand. Alfa bølgerne angav at jeg slappede af og theta bølgerne angav at jeg var fokuseret. Det er mange år siden og jeg ved ikke hvad der er sket med klinikken siden.

For tiden bruger jeg en app der hedder Headspace. Den er jeg faldet over efter en anbefaling fra en kollega, der havde hørt om den på en Tim Ferriss podcast. Hvis du ikke allerede lytter til hans podcast, så vil jeg anbefale at gå i gang. Der er 10 dages gratis meditation, hvor du bliver introduceret til hvad mindfulness meditation er, af en yderst behagelig gut der hedder Andy. Herefter er det desværre mod betaling at fortsætte. Jeg ventede lidt og fik efter et par uger et tilbud om 2 måneder gratis, hvis jeg købte et helt år og så slog jeg til. Det videre forløb er delt op i yderligere 2 x 10 sessioners introduktion. Selvom målet er at gøre det hver dag, har det nok taget mig omkring 30 dage at komme til 25 session.
App’en giver også mulighed for singles, altså enkelte meditationer som ikke er med i et forløb. Jeg bruger “on the go – walking” når jeg er ude at gå en tur og har også brugt en SOS, en dag jeg var brændt helt sammen og virkelig var oppe i det røde felt. Det er en 3 minutters meditation som ramte plet præcis hvor jeg var. Det fik mig ikke ned på jorden, men det tog bestemt toppen af mit raseri og fik mig til at se det hele lidt ude fra.

Vagt og sygdom

Har haft lidt at se til de sidste dage. Det har inkluderet tilkalde vagt på arbejde, med relativt lidt søvn til følge, nedpakning af lejlighed og for at toppe det af en forkølelse der bare ventede på at bryde ud.

Det sidste er så sket nu hvor vagten er slut og lejligheden næsten helt nedpakket. Kroppen er træt og uden energi. Har prøvet at træne lidt men ingen styrke eller udholdenhed.

Så i dag bliver det kun til en kort gå tur. Jeg har fundet et godt sted at sidde og nyde udsigt og lidt sol. Lidt ro i hovedet.

Udsigt og sol

Udsigt og sol

Affirmations

Affirmation eller på dansk bekræftelse. Jeg tænker på handlingen med at bekræfte sig selv med nogle sætninger. Et eksempel kunne være “Jeg er en hæderlig og hårdtarbejdende mand, jeg er fyldt med energi, jeg er entusiastisk og sætter en ære i mit udseende og mit arbejde.”

Jeg stiftede bekendtskab med fænomenet for mange år siden. Jeg tror det var i forbindelse med 7 gode vaner af Stephen Covey. Jeg brugte det kun lidt den gang. En enkelt sætning mener jeg. Jeg kan ikke huske hvilken sætning, så jeg ved heller ikke om det virkede/virker. Fornyligt blevet jeg inspireret til at finde på et nyt sæt af affirmations, denne gang af Zig Ziglar. I virkeligheden har Ziglar allerede et sæt af daily affirmations, som jeg bare kunne adoptere, jeg synes måske bare de er lidt for amerikanske, selv hvis jeg oversatte dem til dansk. For mig er det også vigtigt at de er mine, altså nogle som jeg kan nikke genkendende til. Jeg arbejder med at få gjort løb til en del af min livsstil. Derfor vil en del af min affirmation lyde noget i retning af: “Jeg er en løber, det er jeg født til at være og det falder mig naturligt. Løb er en del af min livsstil.” 

Jeg vil stadig adoptere Ziglars tilgang med at gøre det hver morgen og hver aften i 30 dage, mens jeg kigger mig selv i øjnene, i spejlet.

Affirmation

Det bliver grænseoverskridende at sige tingene højt, da jeg sjældent er alene på de tidspunkter, heldigvis er det min familie som er hjemme på de tidspunkter og de ved godt jeg finder på at afprøve nye (skøre) ting. Det bliver også grænseoverskridende, da der for mig er noget farligt ved succes, på samme måde som potentiale, så forpligter det. Alene det at sige højt at jeg har nogle mål og at jeg er fokuseret på at opnå dem, det forpligter. En forpligtelse, som godt kan skræmme mig. Når det er sagt højt, kan jeg blive hængt op på det, ikke nødvendigvis af andre, men også af mig selv. Det betyder, at jeg pludselig kan fejle og det har jeg altså aldrig brudt mig om. At fejle, det er ikke skide godt, det er faktisk noget lort.
En del af min affirmation bliver nødt til at handle om det her, går det op for mig mens jeg sidder her og skriver det. At turde fejle, noget i retning af:

“Jeg står ved mine mål og drømme og jeg vil arbejde fokuseret på at nå dem. Når jeg fejler, er det en del af mine rejse og jeg vil bruge det til læring, men det vil ikke stoppe mig.”

Uden at være affirmation ekspert, så ved jeg ikke om sidste sætning kan bruges, da jeg har en ide om at der skal være positivt og med fokus på det jeg vil og ikke fokus på det jeg vil undgå.

 

Når jeg har arbejdet lidt mere med min affirmation laver jeg et nyt indlæg og skriv hvad jeg er kommet frem til. Det bliver ikke et færdig sæt, men nærmere “a work in progress.”

 

 

Tak til www.readingthepictures.org for billede inspiration.

Store haldag

Efter en dag med fuld knald på i går, står dagen i dag på et noget mindre presset program. De fleste aktiviteter er overstået.
Jeg startede med en rolig 8 km kort efter jeg stod op. Lå 20-50 meter efter en kvindelig løber, indtil omkring 2 km. Det var helt perfekt tempo, næsten lidt for hurtigt, men jeg kunne ikke takke nej til et så fint pace. Jeg ved ikke hvad hun har tænkt, beklager hvis det var lidt skræmmende.

Herefter var der haldag for de 3 første klasser. Børnene, søskende og forældre var inviteret til 3 timers leg i idrætshallen, inkl spandevis af saft og en masse søde sager. Ungerne havde en fest, ved bare at kunne løbe rundt på så meget plads med alle de redskaber, bolde, etc som de kender fra skolens idræt. Jeg fik mig også en god snak med en gammel kollega fra Orange, rigtigt hyggeligt at blive opdateret og finde ud af at han måske kan hjælpe med noget marketing i mit undertøjsfirma. Jeg fik også talt med en anden far der er personlig træner og vi havde en god og inspirerende snak om sukker og hvor farligt det er.

Jeg er sikker på at at inden for 10 år, vil vi ændre vores opfattelse af tilsat sukker i maden og begynde at få øjnene op for de skadelige effekter det kan have på vores krop og helbred.

Virkelig inspirerende snakke til den store haldag, på trods af lidt træthed i kroppen efter 2 x 45 års fødselsdag lørdag.

 

Jeg har en indrømmelse. I går da jeg var til brunch besluttede jeg mig for at nyde alle de lækre sager, inkl champagne, hjemmebagte boller og croissanter, lækker frisk frugt og sågar en pandekage eller to. Det fortsætte med aftensmaden, hvor jeg spiste lakselasagne, inklusiv lasagneplader. Så jeg har givetvis været ude af kostmæssig ketose. Det er første gang i 4 uger at jeg vælger at spise kulhydrater på den måde. Jeg har det godt med det, men er nu blot interesseret i at komme tilbage til optimal ketose igen.

 

Resten af dagen skal stå med at rykke rundt på vaskemaskine/tørretumbler og få hentet selvsamme i Søborg og installeret. Det bliver første gang i 4 år vi har tørretumbler igen.

At lytte til kroppen

Efter træning torsdag og fredag, var det meningen jeg skulle have en hurtig omgang træning i dag og lidt løb. Det er min krop ikke helt enig i. Vågnede med noget i halsen og ømhed/DOMS mange steder i kroppen. Så legede med ideen om at “push through it” og træne alligevel, det blev dog ved tanken og så bliver der kigget på det igen i morgen. Resten af dagen i dag er i øvrigt ret fyldt med aftaler. Først brunch om en times tid (jeg skal lige i bad og sådan først), så skal jeg i køkkenet på Ørholm Lejren fra efter brunch til i aften og når jeg kommer hjem derfra er det et hurtigt bad og så afsted til 2 x 45 års fødselsdag på Frederiksberg. Så det kan godt være jeg ikke lige træner kl 8 i morgen.

Hvordan er det nu det med at lytte til kroppen? Altså det er blevet ret populært at sige: Jamen jeg lyttede til kroppen eller Nu skal du huske at lytte til kroppen. Det er sgu da lidt noget mærkeligt noget at sige og det bliver jo nemt sådan en undskyldning jeg kan bruge for ikke at tage ned og træne eller hvad det nu er jeg skal. Jamen jeg kom ikke til din fest fordi jeg lyttede til min krop (og den sagde NO MORE PARTIES…? øøhh) Jeg kom ikke lige på arbejde i dag chef, fordi jeg lyttede til min krop (og den sagde ikke mere arbejde til dig gamle ven???)

Jeg forstår jo godt at sygdom og brækkede ben kan give sine begrænsninger, men hvad er det andet? En uoplagthed, en manglende motivation, en ømhed efter sidste træning? Ja jeg er jo ikke en skid bedre selv, for jeg lyttede jo til min krop i dag. Godt nok lige efter jeg var stået op, så gad vide om den overhovedet var vågen da jeg spurgte om den ville træne.

Efter en hurtig google søgning, fandt jeg følgende link

Et par signaler fra kroppen kunne være

  • Træthed
  • Søvnproblemer
  • Lavere modstandskraft mod sygdomme

Et par signaler fra psyken

  • Mindre energi og lyst til tingene
  • Tvivl om meningen med livet
  • Følelsesmæssig distance til familie og venner

Se eventuelt mere på linket.

Jeg synes der er stor forskel på træthed og at tvivle på meningen med livet. Det er selvfølgeligt et alvorligt emne hvis man kommer i overtræning eller på andre måder har psykiske problemer, men jeg tror nu (efter at have læst den mentale del) ikke at jeg har noget at være nervøs for. Den fysiske del, jamen der rammer jeg ind i mellem nogle af de tegn som er listet.

 

Er der en mening med hele dette indlæg eller var det bare den dårlige samvittighed over ikke at få trænet som skulle ud gennem dette indlæg? (den lader vi lige stå et øjeblik)

Løb – opstart efter pause

Efter at have løbet CPH Half i september 2015, har det sgu været lidt sløjt med mine løbeture. Jeg har åbenbart som så mange andre løbere, brug for at have et mål for at holde motivationen eller i hvert fald at komme ud og løbe.

Det er først her i februar 2016 at jeg er kommet igang igen. Jeg har jo godt vidst hvad jeg skulle, men har bare haft svært ved at komme ud af døren. Har oven i købet været tilmeldt CPH Half til september 2016, siden slutninger af december.

Har taget en beslutning om at løb skal være en del af mit liv. Jeg er løber. Derfor.

Jeg har også på min bucketlist (stadig et work in progress), sat et mål om at komme til at løbe et race og træne i San Francisco. Jeg har gennem noget tid fulgt en gut på Instagram og de billeder han lægge ud fra sine løbeture i SF, gjorde det måtte jeg også opleve. Det er et kuperet terræn og jeg kan godt li at blive presset, at det er lidt ekstremt. Ikke sådan Sahara maraton ekstremt, men at jeg bliver presset og kommer tæt på og ud over min grænse. Desuden har han haft flere billeder hvor han i januar og februar har kunnet løbe i shorts (og bar overkrop). Det har jeg sgu været lidt misundelig over, her i det kolde/grå/kedelige danske vintervejr. Der er endnu ikke nogen deadline på, men håber det kan blive til næste år.

Hvad fik mig egentlig ud af starthullerne?

Jeg tror det har været en kombination af flere ting. Først og fremmest at jeg godt vidst jeg skulle igang, jeg har et mål om at komme ned på 1.45 på CPH Half til september og der kommer jeg ikke ned uden at have trænet. Der er mange omkring mig, enten på de sociale medier (Endomondo og Instagram) eller i det virkelige liv, som løber og de har mindet mig om at komme afsted. Enten ved at blive inspireret af billeder eller workouts og ved at blive inviteret med ud at løbe.

Jeg kunne godt have gjort noget anderledes, så jeg måske var kommet i gang tidligere. Jeg adopterede nemlig sådan en “Jeg kan ikke komme igang med at løbe” -attitude. Det har helt sikkert holdt mig fast længere end det var nødvendigt.

Sidste søndag var jeg heldig at have egen fotograf med ude at løbe (min dejlige dreng på 12, var med på cykel).

Løbetur - Slusen og Islands Brygge.

Keto træning og ny PR

Noget af det vigtigste for mig i forbindelse med at teste en ny diæt (Ketogenic diet) og faste er at der ikke er nogen nedgang i min styrke og udholdenhed. Det fik stået sin prøve i dag. Efter 4 uger på keto diæt (jeg må se at få skrevet lidt mere detaljeret om det, så jeg kan linke) tog jeg en 2 ½ times træning. Det startede med at jeg slet ikke gad træne. Var træt, ugidelig og i lidt dårligt humør. Jeg kunne ikke lige pin pointe hvad årsagen var. Jeg prøvede at meditere og hvile mig lidt, men intet hjalp.

Så brokkede jeg mig lidt til min kone over det, hvor på hun sagde: “Det er også sidst på ugen og jeg er sgu også træt”. Tænkte straks, det skal sgu være løgn og så tog jeg afsted. Træningen bestod af 5 kilometer løb, 1 times yoga og afslutningsvis nogle tunge singles dødløft. Da jeg først var i gang, var alt jo godt. Følte en masse energi og overskud.

Løbet gik fint, lidt ømhed i benene og en lidt højere puls, det har jeg også set de andre gange jeg har løbet.

Yoga var som altid hårdt og selvom jeg er ret smidig, oplever jeg at nogle stillinger bare er svære.

Skulle egentlig have sluttet træning, men stødte ind i min nabo og så blev det også lige til lidt dødløft. Tunge singles. Inklusiv en ny PR på 170 kg.  Desværre har jeg kun video af min 160 kg dødløft.

 

Foreløbige konklusion er at der ingen nedgang er i styrke eller udholdenhed, på trods af fasten tidligere på ugen og mine ketogene diæt. (Jeg må sgu til at finde de danske ord ).

Faste slut og undersøgelse

Fasten sluttede efter 44,5 timer. Det var egentlig ikke på noget tidspunkt hårdt eller så jeg var ved at give op. Jeg sluttede fordi det virkede som det rigtige at gøre. Jeg kommer helt sikker til at gøre det igen. Inden jeg stoppede målte jeg mine blodketoner. 3.8 mmol/L – lidt over optimal nutrional ketosis. Det er jeg godt tilfreds med.

Da jeg skulle spise igen, røg jeg på en relativ ny favorit, inspireret af sukkersensitiv.dk – madvafler med tilbehør. Sådan cirka sådan her

Ost, æg, pølse, svine mørbrad, avokado, mad vafler. Lækkert måltid.

Min undersøgelse på Herlev gik fint. Lidt mere medicin og så bliver alt godt. Har ikke mærket noget fysisk, så jeg gør bare som de (lægerne, /red.) siger og så bliver det godt igen.

Faste

Det er mere end 24 timer siden jeg spiste sidst. Det er lidt vildt, men det er frivilligt og jeg kan jo bare tage noget mad hvis jeg vil. Det hjælper mig meget, at det er frivilligt.

Oplevede at cirka 18-19 timer efter sidste måltid blev jeg næsten høj og meget energifyldt. Det har varet ved lige siden. Jeg har oven i købet løftet vægte, uden synlig nedgang af styrke eller udholdenhed. Jeg fik også brugt 15 minutter i saunaen. Så lige nu er jeg brugt i kroppen, men stadig relativt klar i hovedet (Det er ved at være sengetid).

Det har ikke været planlagt, men er bare kommet fordi jeg alligevel bruger periodevis faste, hvor jeg springer morgenmaden over, og fordi jeg tænkte jeg ville give min tarm en pause. Desuden skal jeg til kikkertundersøgelse i morgen og så er det nemmere at se hvad der er op og ned, uden alt for meget l*** i tarmen.

 

Af andre ting har jeg ikke oplevet den der næsten umenneskelige træthed der opstår et sted mellem kl 18 og 20 og som først forsvinder lige omkring sengetid (Kl 22). Jeg har været jævnt frisk hele tiden. Jeg tror det må have noget med stabilt insulin niveau.

 

Jeg har leget med tanken om at faste i en kortere/længere periode, afhængigt af hvordan man ser på det. Det skulle være 3 dage til at starte med og måske sidenhen nå op på en uge. Fordelene skulle være at give kroppen ro, specielt fordøjelsen. Desuden producerer kroppen flere nye celler når den er i en fastende tilstand, altså en foryngelseskur, næsten. Der er også forskellige studier som peger på at træning i fastende tilstand skulle give større muskeltilvækst, i forhold til at træne i ikke-fastende tilstand. Kroppen begynder 8-12 timer efter sidste måltid at forbrænde fedt og så længe der fastes fortsætter den tilstand, på et tidspunkt opnår man at få kroppen i “nutritional ketosis”*. Så i princippet, bulker og cutter jeg på samme tid, hvis jeg træner når jeg faster. Der er sikkert mange andre som mener noget andet, men det giver god mening for, så jeg tror på det. Det er godt nok for mig 🙂

 

*“Nutritional ketosis” er en tilstand hvor kroppen producerer ketones og groft sagt kører på fedt frem for glukose (kulhydrater). Kroppen kan forblive i den tilstand hvis man spiser tilstrækkeligt få kulhydrater (under 50 gram afhængig af forskellige faktorer) og ens energi fordeling i maden stammer primært fra fedt og lidt protein. Det må jeg vist hellere skrive lidt mere om en anden gang, med links til nogle eksperter på området.